Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i Kong Gurli

Morgen

Kong Gurli åbner kl. 7. Vi starter dagen roligt med leg og trygge afleveringer. Her er der også mulighed for morgenmad til de børn, der kommer tidligt og ikke har nået at spise hjemmefra. 

Omkring kl. 7.45 fordeler børnene sig på deres stuer og leger i forskellige legezoner, som vi etablerer, mens de sidste børn bliver afleveret.

Formiddag

Vi deler børnene op i små grupper, ofte på tværs af stuerne, så de kan deltage aktivt og få støtte til det, de har brug for. Aktiviteterne kan være ture til Fælledparken, lege på motorikbane, lave stafet, kreative projekter som tegning, maling og klip eller nærvær på stuerne, hvor børnene kan være sammen og lege med deres venner. Alt planlægges ud fra børnenes alder, relationer og behov. 

Middag

Kl. 11 spiser vi frokost, som laves af vores køkkenmedarbejder. Et barn fra hver stue er "dagens hjælper" og med nede at hente vognen med mad. Vi spiser i mindre grupper og taler om, hvad vi skal have at spise, hvad dagen er gået med, og hvad der ellers optager børnene.

Efter frokost sover vuggestuebørnene, mens børnehavebørnene leger ude på legepladsen.

Eftermiddag

Kl. 14 serverer vi frugt på stuerne. Resten af eftermiddagen går med små aktiviteter, leg og samvær, mens børnene gradvist bliver hentet. Mellem kl. 16 og 16.30 samles vi enten i børnehaven eller på legepladsen, hvor børnene leger og runder dagen af på tværs af grupperne.

Vi lukker kl. 17 - dog allerede kl. 16 om fredagen.